
Danish Summer Bowl Large
Seinast kannað: 23. sep
Vores Danish Summer-skål opstod ved et tilfælde, da designet oprindeligt var tænkt som et cocktailglas. Undervejs i processen stod vi med toppen af glasset – uden fod – og pludselig så vi designet fra en ny vinkel: vi havde en lille smuk skål i hænderne. Skålen fås i tre forskellige størrelser og har utallige anvendelsesmuligheder – til salat, fredagsslik, morgenmad, julepynt eller blot som dekorativt element. Hver skål er mundblæst og formet i en træform, hvilket betyder, at alle produkter har deres helt egen unikke form, farve og mønster – samlet i et stykke æstetisk håndværk. Farvepaletten er bred og unikt sammensat af Kodanska, så du har mulighed for at kombinere produkterne efter din personlige stil – uanset om du foretrækker kontrastfyldte farver eller mere harmoniske toner. Farven Clear passer ind i ethvert hjem med sit enkle og neutrale udtryk og kan nemt kombineres med alle de øvrige Kodanska-farver. Designeren bag Danish Summer-kollektionen, Marie Graff, er blevet inspireret af den sene, våde danske sommer, hvor overfladen gengiver både store og små regndråber. Skålen er mundblæst og afrundet i træform i Tjekkiet, hvor Marie boede med sin familie i en årrække. Det var også her, hun stiftede interiørbrandet Kodanska – som betyder Københavnsgade på tjekkisk. Tip: I Danish Summer-serien finder du også kander, drikkeglas, long drinks og vores nye mælkekande – smukke at mikse i forskellige farver. Ved at kombinere Danish Summer med Flow-kollektionen opnår du desuden et ekstra kunstnerisk og spændende udtryk. Da glasset er mundblæst, kan der forekomme små luftbobler – en charmerende del af dets unikke karakter. Vaskeanvisning: Kan vaskes i opvaskemaskine på et skånsomt glasprogram, så glasset holder sig smukt i lang tid.
