
Uppskrift – Vera Sweater Við Rundum Hálsi
Seinast kannað: 23. sep
Størrelse : One size. Den er meget rummelig. Ønsker du en større sweater, kan du strikke sweateren på pind 9 mm og ribben på pind 7 mm. Ønsker du en mindre sweater, kan du strikke sweateren på pind 7 mm og ribben på pind 5 mm. Pinde : Rundpind 40 og 80 cm, 8 mm. Rundpind 40 og 80 cm, 6 mm. Strømpepinde 6 mm. Sværhedsgrad : For øvede strikkere. Strikkefasthed : 12 – 13 masker = 10 cm i glatstrik på pind 8 mm. Ca. brystmål på den strikkede sweater på pind 8 : 116 cm. Ca. længde på den strikkede model på pind 8 : 57 cm. Cirka garnforbrug på pind 8 : 470 meter til bundfarven og 150 meter til stjernerne. Strikker du den længere, går der flere meter til. Garnforslag 1 : En tråd FASHION Light Luxury. Der går 4 nøgler til bundfarven og 2 nøgler til stjernerne. Der er 130 meter på et nøgle. Sweateren på billedet er strikket i denne kvalitet. Garnforslag 2 : En tråd Drops Melody. Der går 4 nøgler til bundfarven og 2 nøgler til stjernerne. Der er 140 meter på et nøgle. Garnforslag 3 : En tråd Alpaca Maya Viking. Der er 160 meter på et nøgle. Der går 3 nøgler til bundfarven og 1 nøgle til stjernerne. Garnforslag 4 : En tråd Børstet Alpakka fra Sandnes Garn. Der går 5 nøgler til bundfarven og 2 nøgler til stjernerne. Der er 110 meter på et nøgle. Info : VERA SWEATER er en chunky sweater. Sweateren strikkes oppefra og ned. Ærmegabet bliver formet ved at strikke rygstykket og forstykket hver for sig, frem og tilbage. Ærmerne strikkes fra ærmegabet og ned. Alle udtagninger er på retsiden. Jeg er 162 cm høj. Længden på sweaterens krop og ærmer er tilpasset mig. Når du strikker i to farver, skal du vælge den ene farve til at være den dominerende farve. Den dominerende farve vil blive tydeligere på forsiden af arbejdet. Husk at den dominerende tråd skal ligge tættest på strikketøjet under strikke processen. Det er vigtigt at holde samme rytme når du skifter mellem farverne. Husk at strække ud i arbejdet, således at arbejdet ikke bliver for stramt. Det er en forholdsvis kort model,…
