
Uppskrift – Femja Sweater
Seinast kannað: 23. sep
Størrelse : XS (S) M) (L) Pinde : Rundpind 8 mm, 40 cm og 80 cm. Strømpepinde 8 mm. Rundpind 12 mm, 40 cm og 80 cm. Strikkefasthed : 9 masker x 12 rækker = 10 cm x 10 cm i glatstrik på pind 12 mm. Ca. brystmål : 90 (104) 118 (132) cm. Ca. længde : 48 (50) 52 (55) cm. Sværhedsgrad : Begyndervenlig. Cirka garnforbrug: 670 (725) 800 (950) meter. Strikker du den længere, går der flere meter til. Garnforslag : To tråde Bella by Permin. Raglanmasker : I sweateren bruger jeg 2 raglanmasker. Det vil sige, at du tager ud til højre før 1. raglanmaske. Strik 2. raglanmaske og tag drejet ret ud til venstre. Udtagninger til højre : Strik udtagning til højre før raglanmasken ved at stikke venstre pind ind under lænken mellem maskerne bagfra og strik lænken ret. Udtagninger til venstre : Strik udtagninger til venstre efter raglanmasken ved at stikke venstre pind under lænken mellem maskerne forfra og strik drejet ret. Alle hjælpevideoer ligger på sandknit.dk Info : Femja Sweater er en meget rummelig, vamset og let sweater. Den strikkes oppefra og ned i raglan. Forside og bagside er ens. Det er en god ide at tage sweateren på under processen for at måle den ønskede længde på krop og ærmer.
